Derfor ligner den nye generation af kameratasker militærudstyr
Den står på gulvet i lufthavnen. Om eftermiddagen ligger den på klipper, grus og våde skovstier. Dagen efter følger den sin ejer gennem storbyen. Den moderne rygsæk skal kunne holde til langt mere end kameraudstyr. Derfor låner den sit formsprog fra en verden, hvor robusthed aldrig har været til forhandling.

Derfor ligner den nye generation af kameratasker militærudstyr
Den står på gulvet i lufthavnen. Om eftermiddagen ligger den på klipper, grus og våde skovstier. Dagen efter følger den sin ejer gennem storbyen. Den moderne rygsæk skal kunne holde til langt mere end kameraudstyr. Derfor låner den sit formsprog fra en verden, hvor robusthed aldrig har været til forhandling.
En rygsæk er ikke længere bare en rygsæk
For fotografer skal den beskytte dyrt udstyr. For den eventyrlystne skal den kunne klare regn, stød og lange dage på farten. Og for mange skal den samtidig passe lige så godt ind i lufthavnen som på bjergstien eller til en HYROX-træning.
Den udvikling mærker 55,7° North, som nu introducerer PGYTECHs OneMo Tactical-serie i Norden – og OneMo Tactical Backpack 35L har netop scoret 9 ud af 10 i test.
”Vi oplever, at flere ønsker én rygsæk, der kan det hele. Tidligere havde mange forskellige tasker til forskellige formål. I dag vægter de fleksibilitet, gennemtænkte detaljer og høj kvalitet – uanset om de fotograferer, rejser eller lever et aktivt hverdagsliv,” siger Philip Jacobi Zahle, CSMO hos 55,7° North.
Testet af Nordens største fotomagasin
OneMo Tactical Backpack 35L har netop scoret 9 ud af 10 point i en test hos Digital FOTO, som fremhæver rygsækkens solide byggekvalitet, høje bærekomfort og gennemtænkte funktioner.
Magasinet peger blandt andet på det justerbare bæresystem, den modulære ruminddeling, hurtig adgang til udstyret fra flere sider, vandafvisende YKK-lynlåse, skjult sporingslomme og batteriindikatorer, som gør det nemt at holde styr på opladte og brugte batterier. Det integrerede MOLLE-system gør det desuden muligt at fastgøre ekstra udstyr uden på rygsækken – en løsning, der er med til at give tasken sit karakteristiske, militærinspirerede udtryk.
Én rygsæk. Mange destinationer
PGYTECH OneMo Tactical er udviklet til mennesker, der bevæger sig mellem flere verdener. Den modulære opbygning gør det muligt at indrette tasken til kameraudstyr, rejseudstyr eller en kombination af begge, mens den robuste konstruktion er skabt til at modstå alt fra storbyens fortove til ujævne bjergstier.
Tasken fås i 25 og 35 liter. 35-litermodellen kan desuden tilpasses brugerens højde for øget bærekomfort. For 55,7° North er lanceringen et udtryk for en udvikling, hvor grænserne mellem foto, rejser, outdoor og hverdagsliv bliver stadig mindre tydelig – og hvor én rygsæk i stigende grad skal kunne følge med mennesker, der sjældent holder sig til én destination.
